Episode 2

5 selvskabte forhindringer for agilitet - 15 års kondenseret erfaring fra mit liv som agil coach

Published on: 26th June, 2026

I et stille øjeblik her forleden satte jeg mig til at tænke over, hvad jeg har oplevet som agil coach gennem mere end 15 år. Jeg ledte efter mønstre. Hvad har jeg set, som er gået igen fra den ene kunde til den næste og den næste og den næste?

Og jeg skal lige love for, at jeg kunne finde mønstre. Der var især 5 ting, der stod bøjet i neon. 5 ting, som alle mine kunder gennem tiden boksede med, og som forhindrede dem i at blive agile og levere effektivt. Her får du overskrifterne på de 5 ting:

  1. Vi kan ikke se, hvad der foregår. Vi mangler transparens!
  2. Vi har ikke styr på vores backlog, og prioriteterne skifter ustandseligt.
  3. Vi mangler flow! Folk har virkelig travlt, men vi bliver alligevel altid forsinkede.
  4. Vi bliver bremset af vores afhængigheder, og der opstår hele tiden flaskehalse.
  5. Vi møder os selv halvt ihjel, og vi rapporterer i et væk. Men effektiviteten halter.

Der er ingen af disse ting, der ikke kan fikses, for det er noget, man som organisation selv har 100% indflydelse på. Det har jeg bevist utallige gange, når jeg sammen med mine kunder hver gang var i stand til at forbedre situationen hos dem.

Hos nogle kunder gik det hurtigt, og vi kom langt. Hos andre gik det langsommere, og vi kom knap så langt.

Hvorfor disse forskelle, spørger du måske. Det vil jeg også løfte sløret for i denne episode.

Lyt med, når jeg fortæller om de 5 selvskabte forhindringer for agilitet, som de fleste organisationer bokser med, og hvad man kan gøre ved dem. Jeg er ret sikker på, at du kan genkende nogle af dem.

All Episodes Previous Episode

Listen for free

Show artwork for Den Agile Agenda

About the Podcast

Den Agile Agenda
Jeg stille skarpt på de ting, der ikke er sådan lige til at få til at fungere i agile sammenhænge. Jeg ser på agil ledelse og governance, og de ømme punkter, som ikke så mange taler om
At vende sin organisation og begynde at arbejde mere agilt er mere omfattende og besværligt, end mange forestiller sig. I alle tilfælde hvis man vælger de gængse agile rammeværker, som ofte kræver meget store investeringer. Men hvordan kan man måle og vide, at man får noget ud af disse investeringer? Altså andet end "feel-good-agile"?

Så har vi også Kanban-metoden, som er den suverænt letteste vej til agilitet. Hvorfor står Kanban ikke øverst på folks agile to-do-liste? Er det manglende viden om metoden, der bremser dem, eller måske de mange sejlivede myter?

Og hvad nu hvis organisationen slet ikke er klar til at arbejde agilt? Altså hvis modenheden mangler? Er vi i "cowboyland", så nytter det i alle tilfælde ikke at indføre et framework, som kræver høj modenhed i udgangspunktet.

En af de vigtigste nøgler til agil succes er stærk agil ledelse og en organisation/nogle teams, der faktisk er parate til at skabe forandringer og gøre op med "plejer". Sådan er det bare ikke altid, og hvad gør man så? Dette er nogle af de emner, jeg tager under kærlig behandling.

Mine mere end 15 år som agil rådgiver, coach, underviser, foredragsholder og forfatter har givet mig en omfattende erfaring og indsigt fra en perlerække af agile teams - ofte "såkaldte agile teams" - og organisationer. Jeg er dybt inde i teorien omkring agile metoder, og jeg er Danmarks nok mest erfarne Kanban-ekspert. Dette parret med min praktiske erfaring gør, at jeg ved, hvor den agile sko trykker uanset hvordan I har valgt at arbejde.

Mange fortæller solskinshistorier, jeg fortæller især om de udfordringer, som de fleste - ja faktisk alle de virksomheder, jeg har arbejdet med - står med i virkeligheden. Her får du ingen glansbilleder, kun klar besked. Krystalkuglerne er gemt væk og erstattet med fakta. Alt dette kan du lade dig inspirere af i dit agile arbejde.

Mit mantra er: "virkeligheden vinder hver gang".

About your host

Profile picture for Annette Godsk Vendelbo

Annette Godsk Vendelbo