Episode 9

At estimere eller ikke at estimere? Dumt spørgsmål, tænker du måske, men at estimere er som regel spild af tid. Her får du den enkle, logiske og rationelle forklaring

Published on: 31st July, 2022

I denne episode tager jeg fat på den sejlivede myte om, at estimering er pinedød nødvendig og illusionen om, at det er muligt at skabe præcision i sine estimater.

I mit arbejde som agil coach og underviser m.m. er en af de diskussioner, der dukker op igen og igen, den om hvorfor det ikke er nødvendigt at estimere, og hvorfor det som regel er et kæmpe spild af tid. Dette er ikke et postulat, der er grebet ud af luften, og ikke noget jeg siger, fordi jeg er blevet småtosset, men fordi der er fuldstændig rationelle argumenter for, hvorfor det er sådan.

Der findes nemlig en anden, mere enkel og præcis vej. Her kan du høre, hvordan I kan spare oceaner af tid ved at droppe estimaterne, samtidig med at I øger træfsikkerheden i jeres prognoser. Jo, den er god nok, og du får hele historien lige her.

Next Episode All Episodes Previous Episode

Listen for free

Show artwork for Den Agile Agenda

About the Podcast

Den Agile Agenda
Jeg stille skarpt på de ting, der ikke er sådan lige til at få til at fungere i agile sammenhænge. Jeg ser på agil ledelse og governance, og de ømme punkter, som ikke så mange taler om
At vende sin organisation og begynde at arbejde agilt er mere besværligt, end mange forestiller sig. Det kræver ofte meget store investeringer, men hvordan sikrer man får noget ud af dem? Og hvad hvis organisationen slet ikke er klar til at arbejde agilt? En af de vigtigste nøgler til agil succes er stærk agil ledelse og en organisation/nogle teams, der faktisk er parate til at skabe forandringer og gøre op med "plejer". Sådan er det bare ikke altid, og hvad gør man så? Det er nogle af de emner, jeg vil tage under kærlig behandling.

Mine ca. 15 år som agil rådgiver, coach, underviser, blogger og forfatter har givet mig dyb og bred erfaring og indsigt fra en perlerække af agile teams og organisationer. Jeg er dybt inde i teorien omkring de mest anvendte agile metoder og frameworks, og dette parret med min praktiske erfaring gør, at jeg ved, hvor den agile sko trykker, hvad enten der er tale om Scrum, SAFe, Kanban, Spotify-modellen eller en hybrid mellem det klassiske og det agile.

Mange fortæller solskinshistorier, jeg fortæller om de udfordringer de fleste - ja faktisk alle de virksomheder, jeg nogensinde har arbejdet med - står med i virkeligheden. Her får du ingen glansbilleder, kun klar besked. Krystalkuglerne er gemt væk og erstattet med fakta. Alt dette kan du lade dig inspirere af i dit agile arbejde. Mit mantra er: "virkeligheden vinder hver gang".

About your host

Profile picture for Annette Godsk Vendelbo

Annette Godsk Vendelbo