Episode 7

Er sprints en nøgle til agil succes eller præcis det modsatte? Lyt med, og få en rationel forklaring.

Published on: 13th March, 2026

Er man kun agil, hvis man arbejder i sprints? Det er der nogen, der mener, men kunne det synspunkt mon være en af de mange vedtagne sandheder omkring det agile, som ikke helt holder vand, hvis man tænker lidt nærmere over sagerne?

Det er tit sådan, at hvis der er mange nok, der siger den samme ting, så bliver det pludselig rigtigt, men denne ting skal jo helst også vise sig at være rigtig, når man ser på resultaterne ude i den virkelige verden.

Et eksempel på sådan en næsten vedtagen sandhed, er fænomenet ”et sprint”. Jeg møder igen og igen den holdning, at man ikke kan arbejde agilt, hvis man ikke arbejder i sprints. Nu har jeg sat mig for at se nærmere på den påstand. Hvad sker der egentlig, når man sprinter, og hvad med den proces, der ligger udenom?

Er sprints virkelig så agile, som mange mener, de er, eller kunne det i virkeligheden være sådan, at man faktisk ifører sig en stram, uagil spændetrøje, når man sprinter?

Jeg går til sagen så objektivt, som jeg overhovedet formår, og som altid læner jeg mig op ad den viden jeg har samlet op – nogle gange på den hårde måde - gennem de sidste snart 20 år. Den viden hænger selvfølgelig stærkt sammen mine praktiske erfaringer fra de Scrum, SAFe og Kanban transformationer jeg har stået i spidsen for eller været en del af ude i virkeligheden.

I den sidste ende er det jo det, der tæller, for virkeligheden vinder hver gang.

Next Episode All Episodes Previous Episode

Listen for free

Show artwork for Den Agile Agenda

About the Podcast

Den Agile Agenda
Jeg stille skarpt på de ting, der ikke er sådan lige til at få til at fungere i agile sammenhænge. Jeg ser på agil ledelse og governance, og de ømme punkter, som ikke så mange taler om
At vende sin organisation og begynde at arbejde mere agilt er mere omfattende og besværligt, end mange forestiller sig. I alle tilfælde hvis man vælger de gængse agile rammeværker, som ofte kræver meget store investeringer. Men hvordan kan man måle og vide, at man får noget ud af disse investeringer? Altså andet end "feel-good-agile"?

Så har vi også Kanban-metoden, som er den suverænt letteste vej til agilitet. Hvorfor står Kanban ikke øverst på folks agile to-do-liste? Er det manglende viden om metoden, der bremser dem, eller måske de mange sejlivede myter?

Og hvad nu hvis organisationen slet ikke er klar til at arbejde agilt? Altså hvis modenheden mangler? Er vi i "cowboyland", så nytter det i alle tilfælde ikke at indføre et framework, som kræver høj modenhed i udgangspunktet.

En af de vigtigste nøgler til agil succes er stærk agil ledelse og en organisation/nogle teams, der faktisk er parate til at skabe forandringer og gøre op med "plejer". Sådan er det bare ikke altid, og hvad gør man så? Dette er nogle af de emner, jeg tager under kærlig behandling.

Mine mere end 15 år som agil rådgiver, coach, underviser, foredragsholder og forfatter har givet mig en omfattende erfaring og indsigt fra en perlerække af agile teams - ofte "såkaldte agile teams" - og organisationer. Jeg er dybt inde i teorien omkring agile metoder, og jeg er Danmarks nok mest erfarne Kanban-ekspert. Dette parret med min praktiske erfaring gør, at jeg ved, hvor den agile sko trykker uanset hvordan I har valgt at arbejde.

Mange fortæller solskinshistorier, jeg fortæller især om de udfordringer, som de fleste - ja faktisk alle de virksomheder, jeg har arbejdet med - står med i virkeligheden. Her får du ingen glansbilleder, kun klar besked. Krystalkuglerne er gemt væk og erstattet med fakta. Alt dette kan du lade dig inspirere af i dit agile arbejde.

Mit mantra er: "virkeligheden vinder hver gang".

About your host

Profile picture for Annette Godsk Vendelbo

Annette Godsk Vendelbo