Episode 12

Kejserens agile klæder: Vi tager et grundigt kig på nogle af de populære usandheder og upopulære sandheder om det agile, og ser om vi ikke kan få klædt kejseren på igen

Published on: 28th December, 2022

Når jeg denne gang snakker om Kejserens agile klæder, så er det fordi jeg tit føler mig som den lille dreng i eventyret, der peger og siger: ”jamen, Kejseren har jo intet tøj på”. Oversat til agilt sprog, peger jeg og siger: ”jamen, det agile kan jo aldrig komme til at virke på den måde”.

Der er en del populære usandheder om det agile, som bare ikke har nogen rod i virkeligheden. Jeg har sat mig for at kigge nærmere på de vigtigste af dem, men vil også vende tingene på hovedet og tale om nogle af de upopulære sandheder. Dem som mange ikke har lyst til at høre, men som bare ikke bliver mindre sande af den grund.

Der spildes ufattelige summer på at ændre den måde, man arbejder på i rigtig mange virksomheder. Man begynder at bruge en eller anden agil metode eller framework i håbet om, at miraklet så vil ske, og ens organisation begynder at levere deres projekter, initiativer eller hvad man nu kalder dem, i en ordentlig kvalitet, til tiden og uden at budgettet sprænges til atomer.

Der laves mange agile fejlskud ”derude”, og som agil specialist gør det mig ærgerlig at se, hvordan mange – ofte store – konsulentvirksomheder lover guld og grønne skove helt uden at have noget at have de løfter i.

Virksomhederne og medarbejderne betaler dyrt for det, og det kunne have været undgået, hvis bare man havde taget et fordomsfrit kig på realiteterne. Man skal i øvrigt altid være skeptisk, når nogen lover det hele for det halve.

Next Episode All Episodes Previous Episode

Listen for free

Show artwork for Den Agile Agenda

About the Podcast

Den Agile Agenda
Jeg stille skarpt på de ting, der ikke er sådan lige til at få til at fungere i agile sammenhænge. Jeg ser på agil ledelse og governance, og de ømme punkter, som ikke så mange taler om
At vende sin organisation og begynde at arbejde mere agilt er mere omfattende og besværligt, end mange forestiller sig. I alle tilfælde hvis man vælger de gængse agile rammeværker, som ofte kræver meget store investeringer. Men hvordan kan man måle og vide, at man får noget ud af disse investeringer? Altså andet end "feel-good-agile"?

Så har vi også Kanban-metoden, som er den suverænt letteste vej til agilitet. Hvorfor står Kanban ikke øverst på folks agile to-do-liste? Er det manglende viden om metoden, der bremser dem, eller måske de mange sejlivede myter?

Og hvad nu hvis organisationen slet ikke er klar til at arbejde agilt? Altså hvis modenheden mangler? Er vi i "cowboyland", så nytter det i alle tilfælde ikke at indføre et framework, som kræver høj modenhed i udgangspunktet.

En af de vigtigste nøgler til agil succes er stærk agil ledelse og en organisation/nogle teams, der faktisk er parate til at skabe forandringer og gøre op med "plejer". Sådan er det bare ikke altid, og hvad gør man så? Dette er nogle af de emner, jeg tager under kærlig behandling.

Mine mere end 15 år som agil rådgiver, coach, underviser, foredragsholder og forfatter har givet mig en omfattende erfaring og indsigt fra en perlerække af agile teams - ofte "såkaldte agile teams" - og organisationer. Jeg er dybt inde i teorien omkring agile metoder, og jeg er Danmarks nok mest erfarne Kanban-ekspert. Dette parret med min praktiske erfaring gør, at jeg ved, hvor den agile sko trykker uanset hvordan I har valgt at arbejde.

Mange fortæller solskinshistorier, jeg fortæller især om de udfordringer, som de fleste - ja faktisk alle de virksomheder, jeg har arbejdet med - står med i virkeligheden. Her får du ingen glansbilleder, kun klar besked. Krystalkuglerne er gemt væk og erstattet med fakta. Alt dette kan du lade dig inspirere af i dit agile arbejde.

Mit mantra er: "virkeligheden vinder hver gang".

About your host

Profile picture for Annette Godsk Vendelbo

Annette Godsk Vendelbo