Episode 5

Uden transparens og modne ledere, der kan tåle det, kan I glemme alt om at blive seriøst agile

Published on: 6th January, 2026

Du kan ikke forbedre noget, du ikke kan se. Derfor er continuous improvement – løbende forbedringer – en illusion, hvis du ikke arbejder i et transparent system. Og uden continuous improvement på alle leder og kanter – ingen agilitet

Men hvad er transparens egentlig? Jo, når I har transparens, betyder det, at I kan se, hvad der foregår på alle leder og kanter. I har styr på jeres processer, som er kendte for alle, og I kan gennemskue, hvad der sker på kryds og tværs af teams, projekter, afdelinger osv.

Problemet med transparens er bare, at når først I begynder at få tingene op i lyset, så får I nogle ting at se, som ikke er så kønne, som I måske gik og troede, at de var.

Transparens tvinger én til at se tingene i øjnene. Ting, vi måske helst ville ignorere. Og det er bl.a. her, at ledelsen kommer ind i billedet. Vi vil helst have modne ledere, for umodne ledere er ikke nødvendigvis vilde med transparens.

Præcis som med umodne medarbejdere kan de være nervøse for at få ødelagt deres version af virkeligheden. Modne ledere, derimod, ønsker klarhed, for det giver dem mulighed for at handle på de ting, der ikke fungerer ordentligt.

Det er måske en ildehørt sandhed, men kun modne ledere kan modne deres organisation, og kun modne organisationer kan arbejde agilt i stor skala.

Alt det vil jeg fortælle mere om i denne episode af Den agile agenda. God fornøjelse.

PS: Hvis du har emner, du gerne vil have behandlet i Den Agile Agenda, så kontakt mig meget gerne på info@agilagenda.com. Jeg er vild med nye ideer.

Next Episode All Episodes Previous Episode

Listen for free

Show artwork for Den Agile Agenda

About the Podcast

Den Agile Agenda
Jeg stille skarpt på de ting, der ikke er sådan lige til at få til at fungere i agile sammenhænge. Jeg ser på agil ledelse og governance, og de ømme punkter, som ikke så mange taler om
At vende sin organisation og begynde at arbejde mere agilt er mere omfattende og besværligt, end mange forestiller sig. I alle tilfælde hvis man vælger de gængse agile rammeværker, som ofte kræver meget store investeringer. Men hvordan kan man måle og vide, at man får noget ud af disse investeringer? Altså andet end "feel-good-agile"?

Så har vi også Kanban-metoden, som er den suverænt letteste vej til agilitet. Hvorfor står Kanban ikke øverst på folks agile to-do-liste? Er det manglende viden om metoden, der bremser dem, eller måske de mange sejlivede myter?

Og hvad nu hvis organisationen slet ikke er klar til at arbejde agilt? Altså hvis modenheden mangler? Er vi i "cowboyland", så nytter det i alle tilfælde ikke at indføre et framework, som kræver høj modenhed i udgangspunktet.

En af de vigtigste nøgler til agil succes er stærk agil ledelse og en organisation/nogle teams, der faktisk er parate til at skabe forandringer og gøre op med "plejer". Sådan er det bare ikke altid, og hvad gør man så? Dette er nogle af de emner, jeg tager under kærlig behandling.

Mine mere end 15 år som agil rådgiver, coach, underviser, foredragsholder og forfatter har givet mig en omfattende erfaring og indsigt fra en perlerække af agile teams - ofte "såkaldte agile teams" - og organisationer. Jeg er dybt inde i teorien omkring agile metoder, og jeg er Danmarks nok mest erfarne Kanban-ekspert. Dette parret med min praktiske erfaring gør, at jeg ved, hvor den agile sko trykker uanset hvordan I har valgt at arbejde.

Mange fortæller solskinshistorier, jeg fortæller især om de udfordringer, som de fleste - ja faktisk alle de virksomheder, jeg har arbejdet med - står med i virkeligheden. Her får du ingen glansbilleder, kun klar besked. Krystalkuglerne er gemt væk og erstattet med fakta. Alt dette kan du lade dig inspirere af i dit agile arbejde.

Mit mantra er: "virkeligheden vinder hver gang".

About your host

Profile picture for Annette Godsk Vendelbo

Annette Godsk Vendelbo